Du behøver ikke have alle svarene
Når dit barn mistrives, er det også dig, der mistrives. At være forælder til et barn i en svær periode er ensomt, og det er sjældent noget man kan dele over kaffen ved siden af fodboldbanen.
Den typiske forælder, der finder mig, har prøvet meget allerede. Du har talt med skolen, måske været forbi PPR, læst bøger om ADHD eller skærmtid, og står stadig med følelsen af afmagt. Du søger en voksen uden for systemet, der kan tale i øjenhøjde med dit barn, og som kan give dig en klar handlingsretning.
“Vi vidste, der var noget galt, men ikke hvad vi skulle gøre. Vi havde brug for én, der kunne hjælpe os finde retning igen.”
Hos mig er der ingen vurdering og ingen kø. Bare en plads til at læsse af, blive klogere på dit barn, og finde det næste konkrete skridt.
Udforsk vores fantastiske funktioner.
Denne sektion fremhæver de vigtigste funktioner og evner, og giver et overblik over hvad der gør dit produkt eller service unikt og værdifuldt.
💬
Forældresparring (1:1)
Én eller flere samtaler hvor vi afklarer, fortolker og finder konkrete greb i hverdagen. Også nyttigt, når du skal tale med skolen eller PPR.
Fra 750 kr. pr. samtale
👨👩👧
Familiecoaching
Forældre og barn er med sammen. Velegnet når problemet er kommunikationen i hjemmet, skærmkonflikter, magtkampe, manglende relation. Når barnet selv er med, holder aftalerne.
Pakkepris, kombineres typisk med elevforløb (10–15 % rabat)
🎤
Foredrag på forældremøder
For skoler, daginstitutioner og foreninger. 60–90 min med dialog, cases og refleksionsøvelser.
3.000 kr. pr. aftenforedrag
Typiske spørgsmål jeg hjælper med
- “Hvordan tackler vi skolevægring uden at gøre det værre?”
- “Hvordan får vi balance på skærmtiden uden krig hver aften?”
- “Er det normal teenagerudvikling, eller skal vi gøre noget mere?”
- “Hvordan støtter vi vores barn med ADHD i hjemmet?”
- “Hvad gør vi når selvværdet er i bund?”
Du behøver ikke have spørgsmålet formuleret skarpt. Det finder vi sammen.
